• Benben Cykler Danmark

Bikepacking I Negev Ørkenen

Her en rapport fra vores februar tur i den Israelske ørken skrevet af Rasmus:


En flok venner og cykelnørder tog på bikepacking fra Dimona til Det Røde Hav i bjergørkenen Negev som ligger på den Israelske side af Jordandalen, ad stier som mindede en om, at Moses for vild her for mange tusind år siden og trådte de stier som vi kørte på. To af deltagerne, 2 brødre, Ben og Ari havde designet og håndbygget vores henholdsvis stål og titaniumscykler, som igennem 6 dages tur i ørkenen gennemgik den hårdeste test. Turen gennem det uvejsomme terræn de 400 km og mange tusind højdemeter gav mange overraskelser og drama men heldigvis holdt deltagere, cykler og udstyr hele vejen.

Efter en fin flytur fra København og en aften i Tel Aviv stod vi klokken 5 om morgenen på toget i Tel Aviv sydpå mod ørkenen. Cyklerne pakket med alt hvad vi skulle bruge på de seks dagsetaper igennem Negev ørkenen, mad, telt, soveudstyr, kogegrej og lidt ekstra tøj. I byen Dimona stod vi af toget og fandt hurtigt sporet op i bjergene igennem en lille beduin by med gøende hunde og fårehyrder som sendte os afsted på vores eventyr og efter få kilometers kørsel følte vi os allerede langt fra civilisation og kunne kun se ørkenbjergene så langt øjet rakte. I denne nordlige del af Negev ørkenen var der kort forinden faldet lidt regn hvilket betød at der hist og her dukkede gule og lilla blomster op mellem stenene af de ellers lysebrune bjerge.

Vi kørte efter downloadede GPS kort som i det store hele fulgte ’The Israeli Biketrail’. En afmærket mounbtainbikerute som går fra nord til syd igennem Israel. Ruten er en blanding af grusvej og byggede singletrack til MTB, således at der var superlækker singletrack op over mange af bjergene men grusvej i dalene. Dog var der ofte også fine singletrack i de udtørrede flodløb hvor der til en afveksling også var lidt vegetation i det ellers tørre landskab.

Vi slog teltene op midt i ingenting og oplevede ørkennattens kulde (ned til 0 grader) og en stjernehimmel af de allersmukkeste. Det lykkedes os at samle lidt tørre kviste og buske som kortvarigt gav os følelsen af et lejrbål.

Næste morgens cykeltur ind til Kibbutzen Sde Boker var ufattelig smuk med dybe dale på den ene side af et snoet singletrack spor og pludselig ligger så denne grønne og hyggelig bebyggelse hvor vi fik fyldt depoterne op i det lille supermarked og spiste en alt for dyr sandwich på den eneste cafe i byen. Kibbutzen Sde Boker er bedst kendt for at være hjem for Israels første præsident, David Ben Gurion. Ben Gurions vision var at kultivere Negev ørkenen og Sde-Boker var et eksempel på dette.

Resten af dagen bød på en af de lange etaper på 100 km til en anden lille by, Mitzpe Ramon. Byen ligger på kanten af det enorme og utroligt smukke Ramon Crater, hvor natten skulle tilbringes på en lejrplads i bunden af krateret. Krateret er faktisk ikke et rigtigt krater, men en erosions cirkel eller en såkaldt box crater. Krateret er 40 km langt, 2 til 10 km bred og 500 meter dyb. Cykelsporet førte én hen langs krateret ca 20 kilometer med fantastiske udsigter og sug i maven når man kiggede ned.

Nedkørslen ned i krateret var legendarisk. Det første stykke var superstejlt og følger en 4x4 vej med kæmpe huller og man irriteres over at man taber så mange hårdt optjente højdemeter på meget kort tid, men efter derefter kører man ind p. MTB-stien som slynger sig i store buer og kan køres super hurtigt og uden megen brug af bremser og det fortsætter kilometer for kilometer til man er helt nede i bunden.

Efter en lang og hård dag i sadlen var vi ved at miste dagslyset og vi ræsede for at nå frem til lejrpladsen inden det blev mørkt, som samtidigt bragte konkurrencegenet frem i os alle og sugede de sidste kræfter, men gav bragging rights og noget at tale om over den frysetørrede mad i lejren.

Næste dags etape skulle vise dig at være den hårdeste på 120 km og startede helt magisk med at cykle igennem Nahal Nekarot River Gorge – en bred og dyb canyon med et Singletrack cykelspor som slyngede sig fra ’flodbred’ til ’flodbred’. Hver gang man kørte på kanten var der fart og flow, mens man knap kunne holde gang i cyklen ved krydsningerne af flodsengen på grund af bundløs dyb perlegrus. Lyset og skyggerne spillede smukt imod de bratte orange kløftvægge og ændrede sig i løbet af formiddagen mens solen steg på himlen og flodlejet slyngede sig igennem landskabet.

De følgende dagsetaper var kortere, men til gengæld smukke og med verdensklasse MTB-spor igennem ørkenbjerge i alle farvenuancer fra sort, brun, kaki, petroleum og lilla. Den ene dag var en kort rute på kun 40 km og endte på en lille privat camp ground som vi havde booket på forhånd og hvor der også var bestilt mad. Her blev vi taget imod af forpagteren Abraham som lignede en som havde levet lidt for lang tid i ørkenen (stenet), med bare tæer, filtrede dread locks og slow motion bevægelser. Vi havde ikke store forhåbninger til hans madlavning som alt sammen skulle foregå over åben ild. Det kom dog også halvanden time for sent, men var en overraskende god vegansk gryderet som vi spiste sammen med ham, mens der blev fortalt røverhistorier. Morgenmaden dagen efter var endnu bedre med forskellige salater, tahin og bagte auberginer.

I løbet af dagene navigerede vi efter GPS kortet. Selvom ruten er afmærket kom vi ofte alligevel i tvivl og måtte stå og diskutere de forskellige muligheder. Disse stop var dog ofte kærkomne, da det gav mulighed for at spise lidt og checke op på om udstyr sad som det skulle. Når man kører i et så stenet landskab som her, giver det så mange rystelser og konstante stød at det bliver hårdt for både udstyr og krop. Tasker skal konstant justeres og flere af os fik slemme siddesår, hvor eneste handlemulighed er at smøre med creme og ellers udstå smerten. Og det er meget lidt sexet at se en flok voksne mænd med cykelshortsene trukket ned mens de smører creme på ballerne.

Sidste nat slog vi lejr i Timna Park en lille nationalpark med storslåede klippeformationer og et flerfarvede ørkenlandskab. Parkens attraktion er en ret kikset og turistet kunstig oase og en 14 km mountainbikerute bygget til hurtigt flow og med mulighed for at stoppe ved ruiner af gamle kobberminer, der siges at være udviklet af selveste kong Solomon.

Sidste etape var en kort tur p. 40 km til Eilat ved det Rødehav. På dette tidspunkt var vi blevet forvent med gode spor med mange højdemeter og dagen var ingen undtagelse. Men efter stort set at have haft ørkenen og cykelsporet for os selv i 6 dage, begyndte vi at møde andre cyklister på endagsture fra Eilat. Efter at have været stort set væk fra civilisationen i mange dage trillede vi nu ind i denne ucharmerende ressort by fyldt at russiske turister. Men det var en stor tilfredsstillelse at stå på stranden og kigge ud på det blå hav med Jordan på den venstre side og Egypten på den højre side.

Vi havde på forhånd booket plads i bussen tilbage til Tel Aviv, men havde tid til at spise en burger med fritter og ugens første øl. En perfekt afslutning på en uge med verdensklasse cykling og smukke naturoplevelser.

Benben Cykler, Prøvestensbroen 3, København, t: +45 27132369

Terms and Conditions