SCROLL
CYKEL
BRØDRENE
Benben Cykler er to brødre, Ben og Ari, som
siden deres tidlige barndom har beskæftiget
sig med cykler.
Ben har efter at han blev uddannet som værktøjsmager arbejdet i cykelforretninger,
og har siden 2005 drevet sin egen cykelforretning.
Ari har siden 2006 bygget cykelstel i Israel,
men er vendt tilbage til Danmark for at
fortsætte med sin rammebygge virksomhed.
De to brødre har nu fusioneret deres virksomheder og åbnet på en ny lokation i København, hvor de kan udleve deres vilde drengedrømme om det ultimative cykel værksted.

VORES PASSION
Både Ben og Ari har siden barnsben leget med cykler og har skilt dem ad og samlet dem igen. Fascination af sammenspillet mellem mekanik, funktion og design har altid optaget dem, men den overvejende drivkraft er dog oplevelserne med cyklen, om det så er ræs, hygge, natur, motion eller touring.
"Efter at have brugt timer på at designe, samle og justere cyklen, og endelig komme ud på den, og alt bare spiller, så går det hele bare op i en højere enhed."
"At vi kan dele vores passion med alle vores kunder er en fornøjelse. Vi elsker at høre om deres oplevelser på de cykler vi selv har stået og bygget. Det gør bare alt arbejdet dét værd."